Paradentose behandling Århus

Paradentose

Tandlæge Århus

Parodontitis er den tandlægelige betegnelse for det, der i daglig tale kaldes paradentose. For bedst at forstå sygdommen og behandlingen heraf er det vigtigt at vide hvad der karakteriserer fravær af sygdommen - altså de sunde forhold. Det sunde tandkød er karakteriseret ved at det ligger helt stramt omkring tanden. Det er lyserødt og let nubret i overfladen, når man ser det helt tæt på. Det bløder ikke i forbindelse med tandbørstning eller brug af tandtråd, tandstikker og lignende. En tand sidder fast i knoglen ved hjælp af af små fibre, der går fra tandens rodoverflade og binder ind i den omgivende knogle. Uden på knoglen ligger tandkødet. Det er kun selve tandkronen på tanden, som er synlig, når man kigger ind i munden. Tandens rod ligger nede i knoglen under tandkødet. Ved tandkronen bukker tandkødet omkring og laver således en lille lomme. Under sunde forhold er denne lomme/poche højst 2-3 mm dyb og uden blødning.

Tandkødsbetændelse: Gingivitis er den tandlægefaglige betegnelse for tandkødsbetændelse. Det er en kronisk betændelse i tandkødet omkring tænderne og er kendetegnet ved at tandkødet hæver op, bliver rødligt og evt. ømt og ofte vil bløde ved tandbørstning eller brug af tandstikker og tandtråd. Ved tandkødsbetændelse har de fibre, der er mellem tand og knogle, dog ikke taget varig skade, og tandkødet kan derfor blive sundt igen, hvis sygdommen behandles rigtigt. Den store synder i forbindelse med udvikling af både tandkødsbetændelse og paradentose er bakterier og plak. Plak er de bløde belægninger, der dannes på tænderne. Optimal mundhygiejne og renhold er afgørende elementer både præventivt og behandlingsmæssigt når vi taler om tandkødsbetændelse og paradentose. Hos Tandlægerne Tehrani Schmidt kan du altid få vejledning i, hvilke hjælpemidler, der er bedst til lige netop dit tandsæt og instruktion i hvordan du skal gøre. Ud over din egen indsats hjemme er det for de fleste mennesker nødvendigt at få renset tænderne fri for tandsten og belægninger hos en tandlæge eller tandplejer engang imellem. Hyppigheden afhænger af flere ting, bl.a. mængden af tandsten, der dannes og om der er aktiv sygdom til stede. 

Paradentose:

Ved paradentose har betændelsen spredt sig til de dybereliggende væv omkring tandroden. Herved ødelægges først rodhindefibrene, som sidder mellem tanden og knoglen, og dernæst begynder nedbrydningen af knoglen. Tandkødslommen vil blive dybere og tanden kan blive løs. 

Mange patienter oplever ingen gener og kan ikke se at der skulle være noget galt før sygdommen er meget fremskreden. Det er derfor afgørende at få kontrolleret tænderne, tandkødslommerne og det omkringliggende væv regelmæssigt hos tandlægen eller tandplejeren. 

Det er gennem mange undersøgelser blevet påvist at nogle mennesker har større risiko for at udvikle paradentose. Det gælder bl.a. hvis du:

-er ryger

-er arveligt disponeret. Måske har dine forældre eller søskende paradentose?

-har utilstrækkelig mundhygiejne

-har systemiske sygdomme, f.eks. diabetes 

-har nedsat immunforsvar

-lider af stress

Tobaksrygning kan være medvirkende til at paradentosen udvikles, men den kan desværre samtidigt være med til at skjule symptomerne herpå. Nikotinen gør at karrene trækker sig sammen og dermed bløder tandkødet ikke så let, som det ville gøre uden nikotinen. Sygdommen kan derfor udvikle sig ubemærket. Et rygestop anbefales derfor altid til patienter, der har tendens til paradentose.

Behandling: Når du kommer til en paradentose-behandling her hos os, vil vil naturligvis først tage en snak om hvad der skal foregå og hvad du har af forventninger og ønsker. Omvendt har vi også nogle ønsker til dig i forhold til det arbejde du skal lave derhjemme. Vi finder i fællesskab frem til hvilke hjælpemidler, der er anvendelige og gavnlige for lige netop dit tandsæt, og instruerer dig naturligvis også i at bruge dem.

Vi renser først med ultralyd, der skånsomt fjerner både hårde og bløde belægninger uden at skade hverken tandkød eller tænder. Der renses grundigt alle steder og foretages tandrodsrensninger, hvor der ses aktiv sygdom i tandkødslommerne. I ultralydsapparatet er der tilsluttet vand, der ligeledes er med til at skylle rent under rensning. Efter ultralyden går vi efter med et skånsomt håndinstrument for at sikre at alle belægninger er fjernet.

Til sidst pudses tænderne med en lille gummikop med pudsepasta for at tænderne føles helt blanke og glatte. Den gode tandlægefornemmelse!

Nogle mennesker vælger at få lidt overfladebedøvelse før rensning, mens andre ønsker decideret lokalbedøvelse, hvor der skal foretages tandrodsrensninger. Det er helt op til dig, hvordan du ønsker behandlingen foretaget og vi lytter altid til hvad du gerne vil. I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at supplere den normale paradentosebehandling med antibiotikum. Det kan i nogle tilfælde også blive aktuelt at foretage en paradentose-operation, hvor tandkødet efter lokalbedøvelse skubbes lidt til side og der renses på tændernes rodoverflader og svært tilgængelige steder på tænderne. Indgrebet er normaltvis ret beskedent. 

Formålet med paradentosebehandling er at standse sygdommen og fæstetabet, så det ikke udvikler sig mere. Man kan generelt set ikke genvinde den mistede knogle, selvom det dog er muligt ved enkelte typer defekter at genskabe lidt knoglefæste igen ved brug af speciel membranbehandling. Til gengæld kan vi standse udviklingen af paradentosen og sørge for at du har dine tænder i et velfungerende og stabilt tandsæt. Selv tænder, der føles løse inden paradentosebehandling, kan ofte opnå en bedre stabilitet efter behandling.

En på sin vis ønsket bivirkning ved paradentosebehandling er at tandkødet kan trække sig, så man får det der kaldes blottede tandhalse. Det kan gøre at du som patient lettere får isninger i tænderne og det kan give noget ubehag. Men det er et udtryk for at tandkødslommerne/pocherne er blevet mindre og det er ønsket. For mindre dybe tandkødslommer betyder lettere renhold for dig og dermed mindre risiko for at din paradentose udvikler sig negativt. 

Kontakt os endelig, hvis du ønsker at få undersøgt om du har tendens til tandkødsbetændelse eller paradentose. Vi vil altid gerne hjælpe dig. 